Tilbage til Reese Grafisk Blog

Branding og identitet

Re-design af logo, der afspejler virksomhedens identitet

Pia Mølby Sandholdt

Psykoterapeut og kostvejleder Pia Mølby Sandholdt henvender sig til Reese Grafisk Kommunikation. Hun ønsker at tilpasse virksomhedens visuelle identitet til den filosofi og de værdier, der er bærende for hendes holistiske tilgang til arbejdet med mennesker. I dette blog-indlæg giver vi et indblik i processen bag det færdige logo.

pia mølby sandholdt logo re-design

Virksomheden har ændret sig over tid, og har i processen ændret navn fra Human Dynamic til Pia Mølby Sandholdt, så vores kunde havde brug for et nyt logo.

Kunden havde selv et ønske om en eller flere sommerfugl(e) som motiv i logoet. Sommerfuglen er et symbol på forvandling og livsændring, og signalerer samtidig dynamik og livsglæde.

Vi udarbejdede et logo, der repræsenterer virksomhedens nye profil. Bag det endelig resultat lægger en række designmæssige overvejelser.

Design-processen

Asymmetriske Linjer

Asymmetriske linjer

Ved at dele navnet i to og placere linjerne asymmetrisk opnås både en form på logoet, der er hensigtsmæssig til alle medier, og der et dynamisk udtryk, der giver logoet karakter og genkendelighed.

typografi

Typografi

Til navnet er valgt en skrifttype (URW Antiqua), der er markant nok til at kunne bære logoet og give det en unik karakter. Fontens seriffer (fødder) signalerer kompetence og historisk fundering.

Farve- og størrelseskontraster

Farvekombination

Kombinationen af gråblå og grøn farve signalerer hhv. stabilitet, kompentence – og liv, vækst. Hvor sommerfuglen, som motiv, har en feminin signalværdi, skabes der med valget af maskuline/neutrale farver, en inkluderende balance i logoets udtryk.

Sommerfuglen

Sommerfuglen

Placeringen af sommerfuglen i højre side, over de forskudte tekstlinjer, giver logoet balance. Nogle få detaljer på sommerfuglen gør den, på én gang, enkel og levende, og et par fartstreger får den til at “flyve” hen over logoet. Størrelsesforholdene i logoet giver teksten den dominerende rolle, og sommerfuglen den supplerende rolle. Som altid i grafisk design er det hieraki og kontrast, der giver orden og ro.

Pia Mølby Sandhold logo

Se logoet i brug på kundens hjemmeside:
piamolbysandholdt.dk